RICE A/S søger digital marketingmedarbejder

RICE A/S søger digital marketingmedarbejder

(tidsbegrænset stilling – ca. 12 måneder)

Vi søger en struktureret, detaljeorienteret og farveglad digital marketingmedarbejder til vores team i Odense.

Trives du med en alsidig og energisk hverdag, hvor du bidrager væsentligt til marketingafdelingens succes gennem online tilstedeværelse? Er du udadvendt, selvkørende og har du først og fremmest mod på at arbejde i en funky og farverig virksomhed, hvor hver dag aldrig er den samme? Så er dette jobbet for dig!

RICE A/S søger en online marketingmedarbejder til et barselsvikariat – en der kan sikre drift og optimering af vores website samt øge brand awareness og salg via vores online kanaler. Sammen med resten af marketingteamet skal du hjælpe med at øge vores online tilstedeværelse, særligt på det danske B2C-marked men også internationalt.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være...

  • Udvikle og optimere brugen af Facebook og Instagram marketing, Newsletter flows samt Google AdWords
  • Lancering og vedligehold af produkter og produkt- sortiment på webshoppen
  • Redaktion af indholdssider på websites – herunder vedligehold af indhold, tilpasning af billeder samt mindre grafiske opgaver i InDesign og Photoshop
  • Performanceanalyse via Google Analytics og Facebook Ads
  • Assistere med tekstforfatning samt korrekturlæsning
  • Diverse ad hoc-opgaver, både online og offline

 

Dine kompetencer...

  • Du har en relevant uddannelse og den rette indstil­ling – du er klar på at arbejde i et tempofyldt miljø, hvor du har ansvar for dine egne opgaver. Du har gerne erfaring fra lignende stilling

  • Du har teknisk snilde og stor interesse for e-com­merce

  • Erfaring med CMS-systemer – gerne Umbraco og Sitecore

  • Erfaring med Google AdWords og Facebook marketing

  • Du er en stærk kommunikatør – flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale

  • Gerne bruger af InDesign

 

Du er...

  • Du er struktureret og detaljeorienteret

  • Du er dynamisk, arbejdsom og fleksibel – og du overholder altid deadlines

  • Du er teknisk interesseret, har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer, og så elsker du at kaste dig over både store og små udfordringer

  • Du er drevet af at skabe salgsfremmende løsninger, der kan ses på bundlinjen

  • Du har et højt koncentrationsniveau og ser fordelen i at arbejde i et åbent kontormiljø

  • Du er hands-on og løsningsorienteret – du er selvstændig og er ikke bange for at prøve dig frem

 

Vi tilbyder...

Du får chancen for at fordybe dig i e-commerce og online marketing, og du vil indgå på fuld tid i marketingteamet i en international virksomhed, der altid har fingeren på pulsen. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, og din hverdag bliver sjov, udfordrende og fyldt med masser af farver.

Tiltrædelse: 1. juni 2019
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 3. april 2019

– vi behandler ansøgningerne løbende. Ansøgningen sendes til job@ricebyrice.com og skriv ”Digital marketingmedarbejder” i emnefeltet – hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt marketingansvarlig, Regitse Kristensen, på regi@ricebyrice.com.


se som PDF

{{itemMessageText}}
{{itemMessageText1}}
Loading