Cookies Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart - Læs mere

Om RICE

RICE er en dansk interiør- og accessoriesvirksomhed kendt for farverigt melamin, håndlavede kurve, opbevaring og glaseret keramik. Vores designs er glade og farverige – og med masser af detaljer. Målet er at gøre din hverdag lidt mere farverig – når du vasker op, gør rent, bager eller slapper af i dit hjem…

RICE handler om at have det sjovt… om fun, funkiness & functionality! Men vi arbejder også med hjertet. Vi sikrer os, at vi følger internationale standarder, der omhandler social ansvarlighed. De fleste af vores produkter er produceret af arbejdere i tredjeverdenslande, og vi sørger for, at alle produkter bliver produceret med respekt for menneskerettigheder, under sunde arbejdsforhold og uden brug af børnearbejde. RICE lever op til SA8000-standarden og benytter desuden Global Compact som en guideline til at drive en etisk forsvarlig forretning.

I RICE ønsker vi, at du kan omgive dig med hyggelige produkter – nede på jorden, men stadig sjove, skøre og skæve!

Der var engang… historien om RICE

RICE blev etableret i slutningen af 1998 af Charlotte og Philippe Guéniau – ideen om RICE var under konstruktion noget tid. Efter 15 år i Paris, besluttede Charlotte og Philippe, at der skulle ske noget nyt. De havde begge gode jobs, men de havde behov for en mere afslappet livsstil, samtidig med at de kunne udforske nye eventyr… Under en frokost langt ude på landet i Frankrig med Charlottes gamle skolekammerat besluttede Charlotte og Philippe, at de ville forsøge at sælge et par få, farverige produkter i København. Et af de allerførste produkter var en raffiataske fra Madagaskar, og salget oversteg alle forventninger! Charlotte og Philippe var nødt til at rationalisere taskerne på grund af den store efterspørgsel, og kort efter udvidede de sortimentet med melaminkopper, puder og lysestager. I dag distribuerer RICE farverige produkter til mere end 45 lande, og i 2014 åbnede den første RICETERIA i Odense – en kombineret RICE-butik og café! I efteråret 2015 så RICETERIA Stuttgart dagens lys…

Vores designs er inspirerede af de gode, gamle dage og med masser af detaljer. Vores ønske er at give dig en farverig hverdag! Selvom RICE handler om sjove, skøre og skæve former, så driver vi også forretning med hjertet! Vi ved, at vi kan gøre en forskel ved at handle ansvarligt, og siden RICE så dagens lys har social ansvarlighed været en vigtig faktor. Vi har en etisk tilgang til at drive forretning! 

Hvorfor RICE?

Mange mennesker spørger til navnet RICE. RICE – eller ris – er en basal fødevare, og i mange lande er ris et vitalt grundlag for overlevelse. Faktisk får mange arbejdende mennesker i Madagaskar en pose ris som en del af deres løn... Vores allerførste raffiaprodukt blev lavet i Madagaskar, og derfor appellerer navnet til os…

{{itemMessageText}}
{{itemMessageText1}}
Loading