Børneprodukter

Der er bare så meget sjov i vente med vores farverige børneprodukter. Hvad enten der er tale om børnetallerkner, skåle mv. eller opbevaring, legetøj eller pynt, så ønsker vi, at du skal føle dig sikker, når du lader dit barn bruge vores RICE børneprodukter.

Mange af vore børneprodukter er beregnet til mad- og drikkevarer. Vi bruger hele tiden mange ressourcer på, at være bekendt med de seneste regler indenfor håndtering af produkter beregnet til fødevarer. Alle vores produkter beregnet til mad og drikkevarer er testet sikre til fødevarekontakt i forhold til både gængse danske samt EU standarder. Alle vores produkter lever op til både danske og EU standarder.

Børnemelamin

Kvaliteten af vores melamin er den bedst tilgængelige, og det er vigtigt for os. Vores melaminprodukter er godkendt af Fødevarestyrelsen og er testet sikre til fødevarekontakt. Bisphenol A (BPA) og phthalater bruges ikke i produktionen af melaminprodukter, og vores melaminprodukter er derfor fri for disse stoffer.
Vær opmærksom på at ikke al RICE bestik er passende til mindre børn – Se altid brugersymbolerne på produkterne.
Læs mere om RICE melamin her.

Raffia

Vi har også et stort udvalg raffia opbevaringsprodukter til børneværelset.

Raffiafibre kommer fra palmeblade - og al vores raffia kommer fra Madagaskar. Alle raffiaprodukter er håndlavede, og vores produktion beskæftiger og brødføder 300 familier på den Røde Ø.

Raffia varierer i farve fra naturens side, og denne variation går igen i indfarvningen. Det betyder, at 2 kurve aldrig er helt ens - dette er en del af produktets charme.
Vi anvender farvestoffet Basic Dye, der ikke indeholder AZO.

Legetøj

Vi har mange fine ting til børneværelset… Timevis af sjov for børn - masser af farverig magi! Aldrig et kedeligt øjeblik på børneværelset! Vi har legetøj til forskellige aldersklasser, så overvej derfor, hvornår du introducerer dit barn for små genstande.

Der er kun få forholdsregler, du bør tage for at få mest ud af dine børneprodukter:

  • Tjek altid anvisningerne på produktet mht. anbefalinger ift. alder på barnet
  • Trævareprodukter tåler ikke opvaskemaskine
  • Farven på raffiaprodukter kan smitte af, hvis udsat for vand eller anden væske.



{{lineitem.ProductName}}

{{ lineitem.VariantName }} - {{ lineitem.ColliQuantity }} x {{ lineitem.FormattedPrice }} {{ lineitem.FormattedPrice }}

Kolli: {{ lineitem.Colli }}

Din kurv er tom ;(
Total {{basket.FormattedProductsTotal}}

Du er kun {{ basket.AmountRemainingForFreeFreightFormatted }} fra at få gratis fragt

Til kassen