RICE Code of Conduct

Social Ansvarlighed har været en del af RICEs DNA siden virksomhedens opstart i 1998. At udvise et dedikeret engagement på etiske og sociale områder har været medvirken til at differentiere virksomheden helt fra begyndelsen. Dette engagement er blevet skrevet ind i vores RICE Code of Conduct.

 

RICE-måden at arbejde med hjertet – The RICE Code of Conduct

  • Produkt – Vi sørger for, at vores produkter er af den bedste kvalitet. Vi sørger for, at der gennemgås tests, der sikrer den højeste standard af fødevaresikkerhed, og vi udvikler vores produkter med øje for genanvendelighed og holdbarhed. Vi tager ansvar for de vilkår og omstændigheder, under hvilke vores produkter bliver produceret.
  • Leverandør – Vi tager ansvar for vores produktion og vores leverandører, og vi hjælper dem med at forbedre deres standarder i forhold til social ansvarlighed og bæredygtighed.
  • Medarbejder – Vi bekymrer os om vores medarbejdere og deres velbefindende. Vi ønsker, at vores medarbejdere skal være glade og tilfredse i deres hverdag, og at de er dedikerede og stolte af at være en del af RICE A/S.
  • Samfund – Vi dedikerer dele af vores overskud hvert år til udvalgte støtteprojekter, og vi tager ansvar i debatten omkring klima og bæredygtighed.

Hos RICE arbejder vi med hjertet og vores mission med RICE Code of Conduct er at vise vores engagement i- og politik på væsentlige globale emner. Med udgangspunkt i vores kunders tilfredshed ønsker vi at forfølge en økonomisk positiv udvikling for RICE, men samtidig med den dybeste respekt for de mennesker, der er involveret i både produktion og håndtering af vores produkter fra start til slut – og med fokus på samtidig at gøre en indsats for miljøet. For bedst at komme i mål med denne mission gør vi brug international lovgivning og forskellige internationale retningslinjer, der alle fremmer social ansvarlighed.

 

Guides og standarder for god social ansvarlig forretningsførelse

I vores arbejde med at sikre og opretholde en social- og etisk ansvarlig arbejdsplads – såvel i Danmark som i de lande, hvor vores produktion foregår – gør vi brug af internationalt anerkendte retningslinjer, der fremmer god forretningsførelse indenfor områderne; menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og antikorruption. De retningslinjer inkluderer principperne i SA8000 standarden og Global Compact samt den vejledning, der findes i det danske CSR-kompas.

 

SA8000 standarden

SA8000 er et internationalt anerkendt sæt retningslinjer for, hvordan virksomheder opretholder en social ansvarlig arbejdsplads. Standarden fremmer god etisk- og social virksomhed med fokus på blandt andet; diskrimination, ingen brug af fysisk og psykisk afstraffelse samt lønningsniveau i overensstemmelse med loven. SA8000 standarden er et vigtigt værktøj, som vi gør brug af i vores auditeringer af leverandører og produktion.

Fra 2002 til 2018 var RICE SA8000-certificeret, men fra januar 2019 forpligter vi os til at bruge vores RICE Code of Conduct som værktøj i dialogen med vores supply-chain partnere – en dialog, der involverer hele tiden at forbedre vores styresystemer omkring auditering, så vores leverandører hele tiden bliver bedre rustet til at have fokus på menneskerettigheder i produktionen af vores produkter - heriblandt arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption.

Elementerne i SA8000® Standarden

  1. Ingen børnearbejde
  2. Ingen tvangsarbejde
  3. Sundhed og Sikkerhed
  4. Frihed til at forhandle
  5. Ingen diskrimination
  6. Ingen afstraffelse
  7. Rimelige arbejdstider
  8. Rimelige lønningsforhold
  9. Styresystem


Global Compact

Global Compact er et FN-initiativ, skabt med det formål at fremme god forretningsførelse. Global Compact definerer et sæt principper, der dækker over menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og anti-korruption.

Målet med Global Compact er at indlemme virksomheder fra hele verden i en bæredygtig udvikling. Dette gøres bl.a. ved at sætte ensartede retningslinjer for god forretningsførelse på tværs af lande, samt at skabe samarbejdsnetværk med det fælles mål at opnå de udviklingsmål fremsat af FN.

Global Compact definerer 10 principper indenfor de 4 hovedpunkter, menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og antikorruption, som alle skal overholdes for at blive klassificeret en etisk ansvarlig virksomhed. Som medlem af Global Compact forpligter man sig til at bruge de 10 principper som styringsværktøj, samt at tage del i sociale projekter. Yderligere forpligter man sig til at producere en årlig rapport, der skal dokumentere det arbejde, virksomheden udfører for at forbedre arbejdsforhold og generel udvikling i de udviklingslande, hvor produktionen foregår.

Det er et simpelt og logisk system, og både vores RICE Code of Conduct samt vores CSR-strategi er udviklet ud fra disse 10 principper. Vi tror på, at det er en opnåelig vision, som vi er stolte af at være en del af.

 

De 10 FN Global Compact principper: 

  1. Støtte og respektere menneskerettighederne
  2. Hindre overgreb på menneskerettighederne
  3. Sikre friheden til at organisere sig, og føre kollektive forhandlinger
  4. Ingen brug af tvangsarbejde
  5. Ingen brug af børnearbejde
  6. Ingen diskrimination
  7. Forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  8. Fremme miljømæssig ansvarlighed
  9. Anvende og opfordre til brug af miljøvenlig teknologi
  10. Ingen accept af korruption

CSR-kompasset

Foruden Global Compact og SA8000 gør RICE også brug af CSR-kompasset. CSR-kompasset er et internationalt anerkendt værktøj udarbejdet af det danske udenrigsministerie for bedre at kunne støtte danske virksomheder i at udføre due dilligence i forhold til CSR og ansvarlig supply-chain management. CSR-kompasset fungerer som en guide og nyttig sparring for danske virksomheder i forbindelse med best-practice, når det kommer til produktion i udviklingslande.

Hos RICE gør vi brug af CSR-kompasset til at guide os igennem international CSR-lovgivning, for på den måde at sikre en ansvarlig supply-chain fra start til slut. Dette kræver auditering og grundig gennemgang af både vores leverandører og hele produktionsapparatet på jævnlig basis. I den proces hjælper CSR-kompasset os til at bedre styre vores CSR-strategi i forhold til produktion i udviklingslande, hvor international lovgivning og principper vedr. menneskerettigheder ikke altid bliver respekteret fuldt ud. På den måde er CSR-kompassset en nyttig hjælp i vores proces omkring auditering og hvordan vi på bedste vis opretholder både SA8000- og Global Compact-principperne i hver produktion af RICE-produkter.

 

{{lineitem.ProductName}}

{{ lineitem.VariantName }} - {{ lineitem.ColliQuantity }} x {{ lineitem.FormattedPrice }} {{ lineitem.FormattedPrice }}

Kolli: {{ lineitem.Colli }}

Din kurv er tom ;(
Total {{basket.FormattedProductsTotal}}

Du er kun {{ basket.AmountRemainingForFreeFreightFormatted }} fra at få gratis fragt

Til kassen