Cookies Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart - Læs mere

Vores partnerorganisationer

I RICE har vi valgt at samarbejde med højt kvalificerede udviklings- og nødhjælpsorganisationer, - og RICE støtter deres indsats for at gøre en forskel.

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder for at hjælpe flygtninge overalt i verden. 

RICE har samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp på flere projekter. 

RICE skolen i Burmma/Myanmar udføres i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, ligesom vores 1-til-1 projekter Cups Full of Hope og de to Spoon Full of Hope projekter, som sigter på at hjælpe flygtninge i Afrika.

Vi er stolte af vores mangeårige samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, og vil samarbejde om flere projekter i fremtiden.

Læs mere om Dansk Flygtningehjælp.

Danida

RICE har samarbejdet med Danida om udviklingsprojekter hos vores leverandør, Jheel, i Jaipur. Projektet sigtede på at forbedre arbejdsforholdene på fabrikken og for de ansatte.

Du kan læse mere om Jheel i Jaipur.

Læs mere om Danida.

Dansk Røde Kors

Røde Kors er en international hjælpeorganisation, som arbejder i mange lande. 

RICE for Japan – indsamlingskampagne til fordel for jordskælvsofrene i Japan.
Efter at have fulgt med i den forfærdelige situation i Japan, efter jordskælv, tsunamier og katastrofen på kernekraft værket
Fukushima, valgte RICE at hjælpe Dansk Røde Kors med hjælpearbejdet i Japan.

RICE startede deres egen indsamlingskampagne, hvor RICE valgte også at donere 20% af overskuddet fra salget af alle ensfarvede melamintallerkener i en måned. 


RICE indsamlingsevent for Dansk røde Kors
I 2009 holdt RICE et indsamlingsarrangement for at samle penge ind til Dansk Røde Kors. Arrangementet blev en stor succes, og vi indsamlede 265.000 kroner.

Få mere at vide om Dansk Røde Kors.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er en nyhedskampagne, der formidler fremskridt og positive resultater fra udviklingslandene. Verdens Bedste Nyheder bygger på et unikt samarbejde mellem FN, Danida og over 100 danske udviklingsorganisationer – og har derudover flere end 100 virksomhedspartnere.

RICE er en af de 100 virksomhedspartnere, og vores formål er at formidle, at udviklingssamarbejde skaber resultater, og at vi sammen kan afskaffe fattigdom.

Dem der hjælper os

Når vores viden om udviklings metoder hører op, henter vi viden hos en række højt kvalificerede konsulenter.

Konsulenter:

Acta Verba
Acta Verba er et fransk konsulentfirma, som hjælper os med at udvikle og implementere ledelsesmetoder – såsom dokumentation af vores fremskridt - indenfor SA8000 standarten.

Håndværksrådet
På engelsk hedder håndværksrådet Danish Federation of Small and Medium Sized Enterprises, og deres mål er at sikre danske små og mellemstore virksomheder gode forretningsbetingelser. 

RICE deltog i Susbiz-projektet sammen med vores indiske leverandør i India og dette blev ledet af Håndværksrådet og støttet af Danida.

Projektets mål var udvikling af og vidensdeling om etisk produktion og indførslen af en socialt ansvarlig forretningsførelse.

Læs mere om RICEs' deltagelse i Susbiz-India projektet.

Four-D
Four-D er et indisk konsulentfirma, som har hjulpet RICE og Jheel med at udvikle arbejdsmiljøet – ifølge SA8000 standarterne - på fabrikken i Jaipur.

Læs mere om Four-D.  

Multinationalitet er en styrke

RICE A/S, som har hovedkontor i Odense, har underskrevet Odense Mangfoldighedscharter, der tager udgangspunkt i et netværk, der sætter fokus på mangfoldighed som vækstgenerator. Odense Kommune samler byens erhvervsliv samt offentlige og private institutioner i et netværk, som skal være med til at sætte mangfoldighed på en dagsorden om vækst. For RICE er mangfoldighed et vigtigt element i at drive en international virksomhed:

I RICE mener vi, at multinationalitet er en styrke, og vi gør meget ud af at drage nytte af vores forskelligheder – på tværs af landegrænser. RICE er en international virksomhed, og de kulturelle forskelle giver os en bred viden og forståelse for de markeder, vi opererer i. På den måde er mangfoldigheden i RICE, og dermed vores internationale arbejdsmiljø, med til at styrke os, når vi bevæger os uden for Danmarks grænser, fortæller CEO i RICE, Philippe Gueniau.

Se aftalen med Odense Mangfoldighedscharter her. 

Læs mere projektet her: www.mangfoldighedscharter.dk/




{{itemMessageText}}
{{itemMessageText1}}
Loading